Kissmeyer vil være formand for regionen

Carsten Kissmeyer går efter at blive Venstres nye bud på ny formand for Region Midtjylland

Carsten Kissmeyer, borgmester i Ikast-Brande Kommune, havde sat næsen op efter en taburet i Folketinget ved sommer-valget i 2015.

Men han måtte se Chritiansborg-drømmen gå op i røg ved Venstres katastrofevalg i juni 2015.

Nu er der sat en ny kurs i politik for den erfarne borgmester.

Anne V. Kristensen jagter borgmester-post

Nye muligheder dukkede op, da Venstres spidskandidat i Region Midtjylland, Anne V. Kristensen, i slutningen af januar bebudede, at hun er parat til at forlade sin plads for at blive borgmester i Horsens Kommune.

Vil være borgmester i Horsens

- Efter den besked var vi enige om, at vi skulle prøve nyt og har prøvet at kigge lidt på terrænet, siger Christian Juhl, der er formand for Venstres regionsbestyrelse i Region Midtjylland.

Pilen pegede fra mange sider på Carsten Kissmeyer.

- Han svarede heldigvis positivt på det. Det handler om, at kunne sætte et godt hold. Her er han den rette, for han er en samlende figur, vurderer formanden.

Efter at Carsten Kissmeyer nu har meldt sit kandidatur, skal det først gennem forretningsudvalget, inden der kan holdes et opstillingsmøde.

Kilde: TV Midtvest