Kaotisk handicapkørsel: Seksårige Zille har brug for fast chauffør

02:10

Zille er seks år. Autist og mentalt retaderet. Hun kommunikerer med lyde og kropssprog. Derfor betyder det meget, at den chauffør, der fragter hende til og fra skole kender hende.

Det går hårdt udover både børn og chauffører, at kørslen med handicappede børn i Aarhus Kommune ikke fungerer

Zille er seks år, autist og mentalt retaderet.

Hun har ikke noget sprog, men kommunikerer med lyde og kropssprog.

Derfor betyder det noget, at den chauffør, der kører hende i skole, kender hende.

Chaufføren skal for eksempel vide, at hun helst ikke vil sidde bag et andet sæde. Hun skal kunne se instrumentbrættet og de lys, der er i det. Så bliver turen god.

Seksårige Zille er seks år, autist og mentalt retaderet. Hendes foretrukne pålads i handicapbussen er der, hvor hun kan se instrumentbrættet.

Sådan er det bare ikke altid. For efter at Aarhus Kommune overtog handicapkørslen er chaufførerne skiftende og tiden til turene blevet mindre.

Gitta Møller er mor til Zille. Hun kan altid mærke på Zille, om det er et kendt ansigt, der sidder bag rattet.

- Når der er en ny chauffør, sætter hun farten ned, når hun skal med bussen, siger Gitte Møller.

03:17

VIDEO: Christopher Marquardt gik i efteråret ned med stress. Arbejdet som handicapchauffør var for stort et pres. Han følte ikke, at hans faglighed eller minutterne slog til. Samtidig skulle han køre med nye børn hver dag. Hør hele hans fortælling her.

Luk video

Det er ikke kun de handicappede børn, der har mærket konsekvensen af manglende faste chauffører og det øgede tidspres.

Chauffør fik stress

Christopher Marquardt er en af de chauffører, der har kørt med handicappede børn i fem og et halvt år i Aarhus.

I efteråret fik han stress, fordi han følte ikke, at han kunne give børnene en god nok transport til og fra skole.

Christopher Marquardt er 38 år. Han har kørt bus i 14 år, hvoraf de fem har været kørsel med handicappede børn. Han måtte stoppe med arbejdet efter en sygemelding på grund af stress. Det massive arbejdspres gik ud over de handicappede børn. 

Det skyldes, at presset på chaufførerne er steget enormt efter Aarhus Kommune indførte det nye kørselssystem, hvor minutter var mere afgørende end de handicappede børns trivsel i bussen.

For eksempel var der ikke den nødvendige tid til at håndtere de konflikter, der opstår i en bus fyldt med handicappede børn.

- Det har flyttet fokus fra de børn, som jeg har haft med i bussen, fordi jeg skulle forsøge at hente lidt tid. Den tid, som jeg brugte på at lodde stemningen, så de får en god start på dagen, var der ikke. Det var nul og niks, siger Christopher Marquardt.

Mange konflikter

Ofte kunne der i løbet af en morgen, hvor han kørte med børn, der lider ADHD eller autisme, opstå forskellige konflikter i bussen.

For eksempel hvis et barn gerne ville fortælle om sin weekend, mens et andet barn i bussen gerne ville have ro. Det kunne godt ende i konflikter, men Christopher følte ikke, at der var tid til at håndtere konflikterne.

Læs også Stadig kaotisk handicapkørsel: Børn er gidsler uge efter uge

Samtidig vidste han ikke altid, hvordan han skulle gribe det an. En morgen måtte han bare holde ind, selv om han var bagud, fordi en der var en konflikt i bussen.

- Så måtte jeg bare lade tid være tid, og så er man nødt til at tage opgøret og få dem skilt ad og flytte deres fokus til dem selv, siger Christopher Marquardt. 

Elskede at gøre det godt for børnene

For Christopher Marquardt var det at køre med handicappede ellers et drømmejob.

Han elskede at kunne hjælpe børnene, og det betød meget for ham, at børnene havde det godt.

- For mig er det ikke kun et arbejde at køre med børnene. Bussen er mit liv. Alle de ting, som man har lært gennem tiden er det, som betyder noget. Men har man ikke mulighed for at bruge det, så bliver man sgu ramt, siger Christopher Marquardt.

Læs også Politikere: Pinligt at handicapkørsel ikke fungerer

Tidligere havde Christopher en fast gruppe af børn, som han kørt med. Det betød, at han lærte deres verden og behov at kende. 

- Man kender deres særheder og ved, hvor deres grænse går. For at forstå en autist skal du tænke som en autist, og derfor er det vigtigt, at det er den samme, der kommer hver dag, siger Christopher Marquardt.

Kræver uddannelse og tid

Men med Aarhus Kommunes kørselssystem, er det langt fra altid de samme børn, som han skulle køre med.

Læs også Borgmester om handicapkørsel: Bedre end for en måned siden

- Det giver nogen åbenlyse udfordringer, fordi der nemt kan opstå konflikter. Hvis man ikke kender de børn, som man kører rundt med, kan det være svært at løse konflikterne med den sparsomme uddannelse, som chaufførerne har. Derfor er der brug for mere uddannelse, mener Christopher Marquardt.

Bussen er mit liv. Alle de ting, som man har lært gennem tiden er det, som betyder noget.

Christopher Marquardt, tidl. chauffør

Både i forhold til konflikthåndtering og i forhold til at kunne forstå en autist eller en med ADHD.

I dag har chaufførerne som oftest fået et såkaldt BAP-kursus, der kører over fem dage, men det er ikke et krav, at de skal have det hele. Det møder kritik fra transportgruppen i fagforeningen 3F.

- Hvis der er en med, der skriger hele tiden fra vedkommende kommer ind i bussen, og til vedkommende skal af igen 45 minutter efter. Man kan simpelthen ingenting gøre, og der kunne uddannelse gøre meget. Altså, hvordan får jeg talt vedkommende ned, således at det kan foregå mere venskabeligt på turen, siger forhandlingssekretær i 3F, Allan Andersen.

Ifølge 3F har længe ønsket mere uddannelse til chaufførerne, men lige nu er priserne på handicaptransport blevet så pressede, at det nærmest er umuligt at få gennemført. Derfor håber 3F, at politikerne dropper deres jagt på at finde besparelser på det her område.  

Læs også Gennembrud for handicapkørslen: Det her er en stor sejr

- Det er prisen, der slår kvaliteten. Man skal øge uddannelsen så chaufførerne bliver bedst muligt klædt på til at påtage sig den her opgave, og det er det offentlige system, der svigter i det spil, inklusiv de politikere, der er med til at bestemme, hvordan og hvorledes det her skal køres, siger Allan Andersen. 

Det er mennesker - ikke pakker

Gitta Møller er glad for, at chaufførerne gerne vil have mere uddannelse. Det kan forhåbentlig gøre Zilles transport til og fra skole mere rolig. 

- Det synes jeg jo kun er positivt som forælder. Det er med til at give os som forældre mere tryghed. Det er nogen sårbare mennesker, der bliver transporteret her, som skal tages imod på en anden måde end hvis det var en pakke, siger Gitte Møller.

Især for chauffører, der kører med børn uden sprog, er det vigtigt, mener hun.

02:45

VIDEO: Chris er autist og har brug for faste rammer. Helt faste rammer. Han bliver urolig, når handicapbussen ikke kommer til tiden. Helt galt er det gået de to gange, hvor ingen har hentet ham. Se hele historien her.

Luk video

- Der er mange af børnene, som uanset diagnose bruger tegn til tale. Det kunne måske være en hjælp at kende nogen af de faste tegn, og høje lyde – uanset om de er positive eller negative – skal man kunne kende forskel på, siger Gitta Møller.   

Kommune anerkender uddannelsesbehov

En ny undersøgelse lavet af Rambøll for Aarhus Kommune viser, at flere forældre er bekymrede for, om chaufførerne er klædt godt nok på til at tage vare på børnene, når de er i bussen.

- Brugerundersøgelsen viser, at der fortsat er en mindre gruppe forældre, der ikke er trygge ved, at chaufførerne kan håndtere en kritisk situation, skriver Aarhus Kommune i et notat, som TV2 ØSTJYLLAND har fået.

Læs også Kommunen var advaret om kaotisk handicapkørsel

Derfor anerkender kommunen, at der er behov for at se nærmere på, hvordan de kan klæde chaufførerne bedre på.

Kørselskontoret vil udarbejde en informationspjece til forældre og pårørende, der beskriver dette kursus, og hvordan eventuelle kritiske situationer vil blive håndteret.

Herudover vil Kørselskontoret i samarbejde med leverandørerne se på, om der er behov for yderligere uddannelse, udover de kurser der allerede er foretaget bl.a. i samarbejde med Demenscentrum og de to store specialskoler, skriver kommunen i notatet.

Læs også Kaotisk handicapkørsel: - Der er flere grædende børn

Mens der kan være uddannelse på vej til chaufførerne, så har kommunen stadig svært ved at levere faste chauffører, som de havde lovet, da de lavede udbuddet.  

Det er stadig målet, at vi skal kunne levere faste chauffører, men det er ikke så let at få til at hænge sammen.

Peter Pedersen, økonomidirektør, Aarhus Kommune

- Det er stadig målet, at vi skal kunne levere faste chauffører, men det er ikke så let at få til at hænge sammen. Vi vil bruge sommeren på at se, hvordan vi kan gøre det bedre på det her område, men at love faste chauffører og tidspunkter kan vi ikke, siger økonomidirektør i Aarhus Kommune, Peter Pedersen.

Christopher gav op

Igennem en lang periode i efteråret forsøgte Christopher Marquardt at gøre det bedste han havde lært, men han følte ofte, at han svigtede de svage børn, som han kørte rundt med.

Han følte ikke, at han kunne give dem den betjening, som han gerne ville. Samtidig oplevede han ofte, at børnene ikke nåede frem til tiden. Derfor kunne han ikke holde til de arbejdsforhold mere, og har i dag et andet job.

Læs også Aarhus Kommune beklager: Handicapkørsel bliver bedre snart

- For mit vedkommende, måtte jeg sige, at nu står jeg sgu af og tager hjem. Filmen knækkede for mig. Det er hårdt ikke at kunne give de børn en god behandling, fordi jeg ved, hvor meget det betyder for dem, siger Christopher Marquardt.

Den nye kørselsordning skulle give Aarhus Kommune en besparelse på 6 millioner kroner om året. 

I videoen øverst kan du se et tv-indslag om seksårige Zille.

03:28

VIDEO: Her kan du se interview med Peter Pedersen, økonomidirektør i Aarhus Kommune. Han var onsdag aften i vores studie for at snakke om sagen.

Luk video

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig