Stadig kaotisk handicapkørsel: Børn er gidsler uge efter uge

Der er fortsat problemer med Aarhus Kommunes handicapkørsel

I mere end tre måneder er handicappede børn blevet taget som gidsler i et transportsystem, der bare ikke virker.

Aarhus Kommunen har forsøgt at rette op på fejlene, men der er stadig betydelige mangler, selvom kommunen i flere omgange har lovet, at det vil være i orden efter efterårsferien.

Men der er stadig store problemer med transporten af de handicappede børn.

- Vi har skiftende tidspunkter og ingen faste chauffører, som kommunen jo har lovet, at vi ville have, siger Lars Asmussen, der er talsmand for forældrene på Stensagskolen, der en specialskole for handicappede børn.

Også på Langagerskolen, der er en anden af specialskolerne i Aarhus, fortæller forældrene om lignende problemer. 

Her på TV2 | ØSTJYLLAND har vi flere gang fortalt om konsekvenserne af transportproblemerne. Senest fortalte tillidsmanden for lærerne på Stensagerskolen om flere stressede og selvskadende børn.

Mellem de mange problemer er ikke kun alvorlige tilfælde, der går ud over børnene, men der er også helt absurde eksempler med dårlig planlægning.

Et eksempel dukkede op, da skolebestyrelsen på Stensagerskolen blev gjort opmærksom på, at tre handicappede børn, der skulle til svømning samme sted på samme tid måtte køres i tre forskellige busser. Det er bare et eksempel af flere, der betyder, at forældrene til børnene på Stensagerskolen nu helt har droppet tanken om, at systemet nogensinde kommer til fungere.

- Det er ikke et enkeltstående tilfælde det her. Det ser vi jo gang på gang, og det jo fordi, at det er et system, der ikke kan tænke selv, siger forældretalsmand Lars Asmussen.

Nøglen til det nye transportsystem er en ruter, som planlægges af en computer ud fra afhentning og afleveringstidspunkter. Og netop det system kommer ikke til at virke, anerkender kommunen i et svar til Lars Asmussen

- Kørselskontoret anerkender, at der er behov for, at det menneskelige øje også er en del af planlægningen, derfor er der igangsat et større arbejde omkring genplanlægning af samtlige ruter, skriver kommunen.

I den seneste redegørelse af tre, som Aarhus Kommune selv har lavet, står der, at ordningen kører stabilt, og at det for eksempel går rigtig godt med ventetiden på henvendelser fra forældrene på telefon. Til gengæld er det stadig op mod hvert fjerde barn, der ikke bliver afleveret til tiden efter skole, der er ikke faste chauffører, som det ellers står i udbudsmaterialet, og IT-systemet er ikke blevet bedre.

Nu har forældrene fået nok af problemerne, og de kræver omgående handling fra kommunen.

- I dag er de børn bare gidsler uge efter uge, og det holder bare ikke. Nu holder vi ikke til det længere, siger Lars Asmussen.

Han vil nu have Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune, til at droppe det nye kørselssystem helt for det kommer aldrig til virke.

I videoen øverst på siden kan du se mere om sagen.

Politikere: Pinligt at handicapkørsel ikke fungerer

 

Smukfest bøgeskoven

Festivaler kritiserer minister: Det giver ikke mening at planlægge forsigtigt

040321 Vildthegn DIGI Still

Ubudne gæster gnaver i Slotspark

Vaccine dosis.

Professorer tror på behov for at skulle revaccinere mod corona

Niels Rasmussen

AGF-fan håber at kunne deltage i tilskuer-forsøg: Det er jo det, vi lever for

Lone Abildtrup

play Lone er dødssyg og fanget i vaccinationskaos: Tilbudt "forkert" vaccine

AGF bronzemedaljer bronze fans fan tilskuere Ceres Park

Nyt forsøg vil sende 30.000 tilskuere på stadion