Indlagt med ebola-symptomer
Hospital frygtede, at patient havde ebola
9. okt 2014, kl. 14:55
Mere end 30 dage gammel
En patient blev torsdag indlagt på Aarhus Universitetshospital for at blive undersøgt for, om vedkommende muligvis var smittet med ebola. Hurtigt viste det sig dog, at der ikke var tale om ebola.
Tidligere torsdag bekræftede Sundhedsstyrelsen over for Ritzau, at patienten var indlagt med mistanke om sygdommen.
- Patienten er indlagt for at få afkræftet, at der er tale om ebola, men det er ikke sandsynligt, at der skulle være tale om ebola, sagde Peter Aagaard Brixen, der er pressechef i Sundhedsstyrelsen, til Ritzau.
Aarhus Universitetshospital oplyser torsdag eftermiddag, at patienten ikke har ebola. Læs mere om det her.