I dag afgøres det: Er Jessica fra Risskov verdens smukkeste?

Østjysk pige deltager i dag i finalen i en af verdens største skønhedskonkurrencer

Foto: Miss Denmark

Foto: Omega Foto/MissDanmark.dk

Foto: Miss Danmark

Foto: Miss Danmark

Foto: Miss Danmark

1 af 6

- Jeg glæder mig helt vildt, men på samme tid kan jeg ikke forstå, at jeg er kommet så langt.

Sådan skrev Jessica Josephina Hvirvelkær i går i et opslag på Facebook forud for sin helt store dag: Finalen ved Miss World 2015.

Den bare 18-årige kvinde fra Risskov blev i september kåret som Miss Denmark og blev i den forbindelse automatisk kvalificeret til en endnu større begivenhed - nemlig en af verdens absolut største skønhedskonkurrencer, Miss World.

18-årig østjyde missede Miss World-titlen

Derfor fløj hun i slutningen af november hele vejen til Kinas sydligste by Sanya for at forberede sig til konkurrencen, hvor hun i dag skal dyste mod skønheder fra over 100 forskellige lande verden over.

- Jeg er så stolt og beæret over at repræsentere mit elskede land Danmark. Og ikke mindst er jeg stolt af at have mødt 113 af de smukkeste kvinder i verden. De er smukke både indeni og udenpå, skriver hun på sin Facebook-profil.

Kræver ydmyghed

Jessica Josephine Hvirvelkær har tidligere i et interview med TV 2 | ØSTJYLLAND fortalt om, hvad det kræver for at klare sig godt i en skønhedskonkurence: rnrn- Man skal være veltalende, tro på sig selv og være ydmyg. Man skal være sit bedste jeg. Det er samtidig vigtigt, at dommerne kan se den udvikling, man har gennemgået, sagde hun den 14. september 2015.

De seneste uger har hun forberedt sig til finalen ved at deltage i forskellige arrangementer og workshops sammen med de andre Miss World-deltagere i Sanya i Kina.

Finalen bliver sendt klokken 20 lokaltid, hvilket svarer til klokken 13 i Danmark.

Du kan se Jessica Josephine Hvirvelkærs seneste Facebook-opslag nedenfor: