- Hvis der ikke var pres på, så er det ikke interessant

AGFs Peter ”PC” Christiansen er bekendt med presset som sportschef, og er parat til at bløde for projektet hos De Hviee

04:00

AGF præsenterede i går et skifte på ledelsesgangen. Jens Andersson stopper som sportschef, og den nu forhenværende chefscout Peter ”PC” Christiansen tager over. Det er en opgave, han glæder sig og føler sig klar til.

- Jeg har sagt ja, fordi det er et spændende job og en stor udfordring, som jeg føler, at jeg kan håndtere. Jeg er kendt for grundighed og hårdt arbejde, og med det skal jeg få også længere frem, siger Peter Christiansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs også Sportschefen i AGF stopper: "PC" tager over

I det første år i AGF har ”PC” som chefscout haft en mere tilbagetrukket rolle uden for medierne søgelys, men det bliver nok fortid nu.

- Hvis der ikke var pres på, så er det ikke interessant, og så skulle jeg finde noget andet at bruge min tid på. Presset følger med, og det er jo noget jeg har stiftet bekendtskab med før. Jeg har selv været aktiv, og har været med under en nedrykning i Randers FC, forklarer ”PC”.

Derfor sætter han sig fortrøstningsfuld i sædet som sportschef for AGF, og han vil ifølge eget udsagn arbejde videre på det fundament, som Jens Andersson har lagt.

- Jeg har så selvfølgelig også gjort mig mine tanker om, hvordan jeg kan løfte os videre. Om jeg så får sat mit aftryk, må andre vurdere senere, lyder det fra den nye sportschef.

Du kan se hele interviewet med Peter ”PC” Peter Christiansen øverst på siden.   

06:22

Se her hvad den afgående sportschef Jens Andersson sagde efter bruddet med AGF. 

Luk video