Hvem skal dykke i Middelhavet?
Østjyske finalister er fundet
10 unge østjyder får nu chancen for at vinde en uforglemmelig tur til Malta i Middelhavet - og samtidig hjælpe naturen.
De unge er netop udpeget som finalister i Verdensnaturfonden WWFs online-konkurrence Wildlife Reporters.
Her kæmper 12-16-årige fra hele landet om at få lov til at kigge ned i Middelhavets klare blå dyb og reportere hjem om forholdene i havet.
De østjyske finalister er:
Theresa og Emma fra Høver/Galten
Kristian og Oliver fra Ry
Anton og Gustav fra Odder
Emma og Simone fra Grenaa
Cecilie og Anna fra Skanderborg
De 10 unge østjyder har parvist kvalificeret sig til finalen, hvor de i en Boot Camp i AQUA i Silkeborg skal kæmpe mod jævnaldrende fra hele landet. Boot Campen finder sted i begyndelsen af juni.
De endelige vindere skal fra Middelhavet reportere hjem til Danmark som ambassadører for WWF Verdensnaturfonden og bliver fulgt af TV 2 | ØSTJYLLAND.
Øverst på siden kan du se videoer, hvor de 10 østjyske finalister præsenterer sig selv.