Horsens vandt DM-kvartfinale
Er videre efter samlet sejr over Sisu
20. mar 2012, kl. 07:29
Mere end 30 dage gammel
Horsens IC er klar til semifinalerne om det danske mesterskab i basketball for mænd.
Mandag aften lykkedes det østjyderne at hive en smal sejr på 87-84 hjem på udebane mod københavnske Sisu.
Der spilles bedst af fem kampe. Men da Horsens IC nu fører 3-1 i kampe, er avancementet til semifinalerne allerede i hus.
Den sidste af de fem mulige kampe bliver derfor aldrig spillet.
Horsens ICs Will Harris blev noteret for 29 point i mandagens opgør mod Sisu. Han blev dermed kampens topscorer.