Grenaa får storhotel

Det tidligere Hotel Kysten udbygges fra 100 til 200 værelser og bliver under navnet Helnan Marina et af Danmarks største hoteller.

Når den aktuelle ombygning af det tidligere Hotel Kysten i Grenaa er helt slut, vil hotellet have 200 værelser og dermed være et af Danmarks største.

Det oplyser Enan Galaly, der gennem sin Helnan-kæde købte Grenaa-hotellet i juli sidste år og omdøbte det til Helnan Marina.

Hans vision er, at hotellet skal være en vigtig brik i et arbejde for at gøre Grenaa til en by for kongresser.

<STRONG>Begejstring for Grenaa </STRONG>

- Byen ligger midt i Djurslands skønne natur med skov og nogle af landets bedste strande. Området har masser af attraktioner, og et helt nyt golfressort på vej. Og så er luften herude meget speciel og helt anderledes end noget andet sted, forklarer Enan Galay om sin begejstring for ideen om flere kongresser i Grenaa.

I første omgang renoveres de nuværende 100 værelser på Helnan Marina Hotel. Det arbejde varer frem til næste sommer.

Derefter kommer udvidelsen til i alt 200 værelser, hvoraf 50 vil være suiter for særligt pengestærke gæster.