Gemte hash i Mølleparken

Narkohund fandt gemmesteder

En narkohund snuste sig frem til 35 gram hash, da den tirsdag blev sat på arbejde i området foran Aarhus Hovedbibliotek.

Politiet havde en mistanke om, at en 17-årig mand fra Brabrand var i færd med sælge hash i Mølleparken.

Da den unge mand blev visiteret, fandt betjentene imidlertid hverken hash eller andet narko.

- Vi sendte derfor en hund ud. Hunden fandt 35 gram hash, som vi dog ikke ved, hvor stammer fra, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hashen blev efterfølgende destrueret af Østjyllands Politi.