Fra Grenaa til resten af verden

Erhvervsfolk på jagt efter nye kunder

02:03

1 af 2

Folk fra hele verden er i denne uge samlet i København for at se på vindmøller. Det er en god mulighed for at hive nye kunder og kontakter i land. Ikke mindst for en gruppe erhvervsfolk fra Grenaa, som har formået at tjene penge på den nye havmøllepark ved Anholt.

- Vi har jo haft succes lokalt og nu tager vi så det næste skridt og skal forsøge at komme ud over landegrænsen. Blandt andet til England, Tyskland og Frankrig, siger Morten Basse, direktør hos Djurs Wind Power.

Og efter en dag med mange møder med erhvervsfolk fra udlandet tror Morten Basse på, at Djurs Wind Power går gode tider i møde.

- Vi har 15 minutter til at udveksle visitkort og informationer, men det er faktisk nok. Vi har gode eksempler på at det kan føre til forretninger, afslutter han.

Se hele tv-indslaget ovenfor.