Fortsat bus-kaos i Århus
Det store antal aflyste bus-afgange giver lang kø ved telefon-oplysning. Passagerer protesterer på internettet.
Igen i går måtte Århus Sporveje aflyse mere end hver 10. afgang med de århusianske bybusser. Ifølge JP Århus bliver situationen næppe bedre resten af ugen.
De mange aflysninger skaber store frustrationer og usikkerhed blandt passagererne, som derfor i stort tal ringer til Sporvejene for at få oplysninger.
Det resulterer i lange køer med op til 70 personer ad gangen, der ikke kan komme igennem til den telefoniske oplysnings-tjeneste, oplyser avisen. Sporvejenes ledelse lover dog nu at forbedre telefon-oplysningen.
En af de frustrerede passagerer, Janus Boe Jensen, har taget initiativ til en underskrifts-indsamling på internettet. På hjemmesiden http://www.von.frac.dk/" target=_blank>www.von.frac.dk opfordres århusianerne til at kræve, at Århus Sporveje leverer den service, passagererne betaler for.