Løbere kæmper sig gennem smattet krigszone: - Det er et mudderhelvede

Søndag bliver finalen i et stort forhindringsløb skudt i gang ved Rosenholm Slot i Hornslet på Djursland.

06:49

VIDEO: Ruten til Red Bull Conquer the Castle er fire kilometer lang og har 25 forskellige forhindringer, som deltagerne skal overvinde. Video: TV2 ØSTJYLLAND. Foto: Jesper Grønnemark - Red Bull Media

Knap 1300 mennesker har denne weekend passeret slagmarker, skudt med katapult og kravlet over voldgraven ved Rosenholm Slot i Hornslet.

Alt sammen som en del af forhindringsløbet, Red Bull Conquer the Castle, der denne weekend løber af stablen ved den gamle herregård på Djursland.

Læs også Gaderæs: 20-årig kørte 107 km/t i en 50 kilometers zone

Flere af verdens bedste OCR-løbere (der står for Obstacle Course Racing) var med i kampen om en plads i finalen lørdag, og i dag kl. 10 gik starten så til de afgørende runder.

Der afholdes kvart – og semifinaler frem mod den endelige finale, så i alt skal de otte finalister igennem 16 kilometers løb og flere end 100 forhindringer. Foto: Jesper Grønnemark - Red Bull

- Det er et mudderhelvede. Både på grund af alle de løbere, der var igennem banen i går, men også på grund af al regnen, der er faldet i nat. Så det bliver hårdt, og løberne bliver nødt til at disponere deres kræfter, fortæller Jonas Elming, der er løbsarrangør af Red Bull Conquer the Castle.

Læs også Værre end mårhund - ny invasiv art på vej

Ruten til Red Bull Conquer the Castle er 4 kilometer lang, og har 25 forskellige forhindringer, som deltagerne skal overvinde. Der afholdes kvart – og semifinaler frem mod den endelige finale, så i alt skal de otte finalister altså igennem 16 kilometers løb og flere end 100 forhindringer.

Det er et mudderhelvede. Både på grund af alle de løbere, der var igennem banen i går, men også på grund af al regnen, der er faldet i nat.

Jonas Elming, løbsarrangør, Red Bull Conquer the Castle

- Det handler om at være taktisk, så man har energi til finalen, fordi de langsomste bliver skilt ud. Så man skal have en taktik, der gør, at man holder sig i toppen, men at man ikke brænder helt ud i starten, fortæller Ida Mathilde Steensgaard fra København.

Sidste år sluttede Ida Mathilde Steensgaard på andenpladsen i kvindernes afdeling, hvor norske Julie Wahr-Hansen tog sejren. Siden er hun kravlet op på førstepladsen på OCR-verdensranglisten og står nu til en kunne vinde en førsteplads i dagens finale.

Udfordringerne i løbet sender deltagerne tilbage til renæssancen. De skal blandt andet forbi et ’torture chamber, ’pillory’ og ’the wall’. Foto: Jesper Grønnemark - Red Bull

Gennem torturkamre og skyttegrave

Udfordringerne i løbet sender deltagerne tilbage til renæssancen. De skal blandt andet forbi et ’torture chamber, ’pillory’ og ’the wall’, hvor både grebsstyrke, råstyrke, løbeøkonomi og kløgt bliver testet.

Læs også Hjemmeværnet i aktion: Øver sig hele weekenden

- De skal blandt andet igennem en slagmark, hvor lyde og røg får det til at virke som en krigszone, imens de bevæger sig op ad bakker og ned i vandhul. Så skal de kravle i reb over voldgraven, og til sidst skal de med hele deres kropsvægt brage igennem en slotsport bygget til formålet, siger Jonas Elming.

Deltagernes grebsstyrke, råstyrke, løbeøkonomi og kløgt bliver testet i forhindringsløbet. Foto: Jesper Grønnemark - Red Bull

Det lyder ikke ligefrem som en rar søndagsaktivitet, men for 28-årige Ida Mathilde Steensgaard, er det en fed udfordring:

- Det er fedt, at løbet er temabaseret, og man skal erobre det her slot. Jeg finder et eller andet indre urmenneske frem. Det hele skal ikke være så pænt og poleret. Når jeg kommer derud, slår jeg hovedet fra og lever mig ind i at være en kriger, der skal kæmpe sig frem, siger hun.

Jeg finder et eller andet indre urmenneske frem. Det hele skal ikke være så pænt og poleret. Når jeg kommer derud, slår jeg hovedet fra og lever mig ind i at være en kriger, der skal kæmpe sig frem.

Ida Mathilde Steensgaard, løbsdeltager

Det forventes at den sidste finale starter kl. 16. Og mens løberne kæmper sig gennem mudder og forhindringer, kan publikum se frem til at vidne en hæsblæsende finale:

- Vi forventer en super intens finale. Det er jo de bedste af de bedste, der deltager i dag. Det bliver vanvittigt at følge langs ruten, siger Jonas Elming.

Læs også Sjaskvåd weekend ender med en hel måneds nedbør

Vinderen af forhindringsløbet kan tage en præmie på 10.000 kroner med sig hjem, mens anden og tredjepladsen vinder henholdsvis 5.000 og 2.500 kroner.

Sådan ser ruten til forhindringsløbet ud. Ruten er 4 kilometer lang, og deltagerne skal igennem 25 forskellige forhindringer.  Foto: RED BULL MEDIA HOUSE // BRANDSURFACE