Fiskeolie forebygger ikke

Forskningsresultater fra Århus Universitetshospital bryder med den almindelige opfattelse af, at fiskeolie kan forebygge forstyrrelser i hjerterytmen.

Mange danskere tror, at indtagelse af fiskeolie forebygger hjerte-flimmer og risikoen for blodpropper, men sådan er det ikke, viser forskningsresultater fra Århus Universitetshospital.

Forskere med afdelingslæge Lars Frost i spidsen har fulgt 550 patienter med hjerteflimmer gennem seks år, men der kunne ikke påvises en forebyggende effekt ved indtagelse af fiskeolie.

- Vi kan se, at fiskeolie ikke forebygger hjerteflimmer. Mange mennesker i Danmark har ellers taget fiskeolie til sig, supermarkederne har kørt tilbud på fiskeolie, og vi har mødt både læger og patienter, som tror, at fiskeolie har en forebyggende effekt, siger Lars Frost.

Flere end 10.000 danskere rammes årligt af hjerteflimmer.