Festen fusede ud: Fire østjyske hold tabte

Det blev en dårlig håndboldaften set med østjyske briller, da alle fire hold i aktion tabte

Foto: Bo Amstrup - Scanpix

KIF Kolding København er på fremmarch i landets bedste håndboldliga efter en svingende sæsonstart.

Onsdag vandt Bo Spellerberg og resten af KIF-stjernerne på hjemmebanen i Brøndby med 28-24 over mestrene fra Bjerringbro-Silkeborg.

Det var holdets anden sejr i træk, efter at Skanderborg forleden blev nedlagt på udebane.

For mindre end en uge siden var KIF-spillerne helt nede på ligaens tiendeplads, men de to seneste sejre betyder, at det stjernebesatte hold er kravlet op i den vigtige top-otte med 15 point for 15 kampe. 

Læs også Surt show: BSV-spiller sorteret fra inden VM-testkampe

Når regnskabet i grundspillet gøres op efter 26 spillerunder, er det blot de otte bedste mandskaber, der går videre til medaljeslutspillet.

Afstanden til Ribe-Esbjerg på den øjeblikkelige niendeplads er dog blot på et enkelt point.

I en af onsdagens øvrige kampe vandt ligaens tophold fra Aalborg ude med 31-26 over Århus Håndbold.

Randers HH tabte på hjemmebane til Midtjylland, mens Skanderborg måtte se sig besejret af SønderjyskE.

Aalborg topper med 24 point foran Bjerringbro-Silkeborg med 22.

KIF Kolding København står noteret for 15 point.

Sådan gik det de østjyske hold

Århus Håndbold-Aalborg Håndbold 26-31 (13-15)
Århus Håndbold:  Omar Ingi Magnusson 7, Fredrik Sørensen 6, Frederik Krarup 3, Minik Dahl Høegh 3, Mads Kalstrup 2, Sigvaldi Gudjonsson 2, Joachim Pedersen 1, Robert Gunnarsson 1, Stian André Breivik 1
Diskvalifikation: Henrik Hansen, Århus Håndbold
Udvisninger: Århus Håndbold 6, Aalborg Håndbold 5
Tilskuere: 2.523

KIF Kolding-Bj.bro/Silk. 28-24 (14-13)
Bj.bro/Silk.:  Nikolaj Ø. Nielsen 5, Kristian Klitgaard 4, Michael V. Knudsen 4, Nikolaj Markussen 3, Johan Hansen 2, Sebastian Skube 2, Kristian Ørsted 1, Kasper Olsen 1, Allan Damgaard 1, Rasmus Jensen 1
Udvisninger: KIF Kolding 4, Bj.bro/Silk. 2
Tilskuere: 2.746

SønderjyskE-Skanderborg 24-23 (14-12)
Skanderborg:  Jeppe Krogh 5, Kasper Irming 4, Morten Kirk Olesen 3, Mike Haack 3, Frederik Ladefoged 2, Andreas Væver 2, Kristian Bonefeld 1, Thomas Christensen 1, Martin Larsen 1, Rasmus Andersen 1
Udvisninger: SønderjyskE 4, Skanderborg 2
Tilskuere: 2.135

Randers HH-HC Midtjylland 18-31 (6-17)
Randers HH:  Hans Martin Asmussen 5, Andreas Svoldgaard 3, Nikolaj A. Nielsen 2, Simen Strømberg 2, Steven Larsson 2, Kristian Ulriksen 2, Rasmus Lilholt 1, Viggó Kristjánsson 1
Udvisninger: Randers HH 2, HC Midtjylland 4
Tilskuere: 457