Fede fredage er på plads

Tivoli Friheden offentliggør programmet for 2012 

Medina bliver første kunstner på scenen i Tivoli Friheden i år. Foto: Sigurd Hoeyen

De trofaste koncertgængere til Fed Fredag arrangementerne i Tivoli Friheden i Aarhus kan se frem til at få deres favorit - sangerinden Medina - på scenen, når Friheden indleder en ny sæson på 16 fredags-koncerter 18. maj.

Aarhus-pigen Medina har netop vundet Zulu Awards i kategorien  "Årets Danske Kvindelige Kunstner", og hun blev i fjor nummer et i en afstemning blandt koncertgæsterne om deres foretrukne fredags-kunstner.   

Det er niende år, Tivoli Friheden arrangerer Fed Fredag med danske pop-rocknavne - både de helt nye og dem fra 80?erne, 90?erne og 00?erne.

Tilslutningen til koncerterne har været stigende og kulminerede sidste år med 115.000 tilskuere til de 16 koncerter, oplyser Tivoli Friheden i en pressemeddelelse.  

Koncertliste 2012:

18. maj - Medina
25. maj - Joey Moe
1. juni - Michael Learns to Rock
8. juni - Fallulah
15. juni - Carpark North
22. juni - Danser Med Drenge
29. juni - Tim Christensen & The Damn Crystals
6. juli - Outlandish
13. juli - Kato & Friends
20. juli - Big Fat Snake
27. juli - Afsløres i marts
3. aug. - Magtens Korridorer
10. aug. - Aura
17. aug. - Dodo & The Dodos
24. aug. - Burhan G
31. aug. - Afsløres i marts