Fastholdes på kontanthjælp
Byrådsmedlem rejser hård kritik af kommune
Et lokalt byrådsmedlem i Norddjurs beskylder sin egen kommune for at bryde loven og for bevidst at fastholde folk på kontanthjælp for at spare penge.
Det er Ulf Harbo fra Enhedslisten, der kritiserer kommunen for at gå mere op i økonomi end i at hjælpe sine borgere. Han mener ikke, at kommunen bruger de muligheder, der er for at hjælpe borgerne.
- Til gengæld bruger man den mulighed at putte folk på kontanthjælp, fordi så sparer man penge. Det har noget med statens refusioner at gøre - det er billigere for kommunen, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Borgmester Jan Petersen (S) afviser kritikken.
- Ulfs ærinde er at bede os om at administrere ulovligt - og det kan vi ikke, siger han.
Få hele historien i indslaget øverst, hvor du også kan møde Dorthe Basse Friis Andersen fra Grenaa, som føler sig fanget i systemet.