Fanget i 33 meters højde

Mobilkran med fem mænd klappede sammen

02:28

1 af 2

To mænd var i færd med at reparere en radiomast i Ørby på Helgenæs, da en fejl på liften fik den til at klappe sammen. Liftkassen med de to mænd falder derfor fem-seks meter, før den læner sig op af radiomasten.

De to mænd sad fast i 33 meters højde i cirka 45 minutter, før de igen var i sikkerhed på landjorden.

- De er selvfølgelig meget chokerede. Det er jo frit fald på 5-6 meter. Den ene har slået hånden, men det er minimale skader. Men jeg tror nok, at de sådan rent psykisk er rystede, siger indsatsleder hos Brand og Redning Djursland Jan Rytter til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det var, ifølge indsatslederen, ikke en nem opgave, og det var derfor også nødvendigt at tilkalde lægeambulance, to ambulancer og redningshelikoptere fra Aalborg til stedet.

Se: Mænd fanget i liftkurv

- Man er lidt nervøs. Det er ikke en hverdagsopgave - det hører til de mere specielle.

Var du nervøs for de to mænds liv?

- Man gør sig sine tanker. Så - altså - jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej. Det er noget, der rør os - vi ville gerne have dem ned i sikkerhed.

Se hele interviewet med indsatslederen øverst.