Er du vores nye fotograf-elev?
TV 2 | ØSTJYLLAND søger ny ftp-elev
På TV 2 | ØSTJYLLAND er samarbejdet i højsædet. Målet er hver dag at få det bedste frem i sig selv og sine kolleger til glæde for seerne og brugerne.
Vi arbejder hårdt og målrettet på at give østjyderne det bedste og mest vedkommende indhold i fjernsynet, på computeren, på mobilen eller tablet.
TV 2 | ØSTJYLLAND producerer regionale nyheder, kortere og længere feature-programmer, dokumentar- og debatprogrammer. Vi har med andre ord alt der skal til for at give dig en af Danmarks bedste lærepladser som tv-fotograf.
Har du dét, der skal til for at leve op til vores forventninger?
Vi forventer nemlig,
· at du er nysgerrig og har et lystbetonet forhold til dét at lære
· at du interesserer dig for mennesker og deres historier
· at du har et bundsolidt humør og har nemt ved samarbejde
· at du er kreativ
· og at du har en indstilling, der overtrumfer alt.
Du kan regne med,
· at vi vil lære alt det, vi ved og kan, fra os
· at vi tilbyder dig en inspirerende og varieret læretid
· at vi giver dig uddannelse, som er højt respekteret i tv-branchen
· og at vi brænder for at fortælle historier, der gør en forskel.
Elevpladsen er med start 24. august 2015. Du skal på ansøgningstidspunktet enten være i gang med eller allerede gennemført og bestået grundforløbet på Medieskolerne i Viborg. Og du skal være fyldt 18 år og have kørekort til bil. Elevtiden er fire og et halvt år.
Du kan læse mere om uddannelse på www.medieskolerne.dk
Send din ansøgning elektronisk til TV 2 | ØSTJYLLAND - på adressen administration@tv2oj.dk og skriv "Ansøgning ftp-elev" i emnefeltet. Sidste frist for at søge er tirsdag den 7. april kl. 12. Vi holder samtaler i uge 16.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning - du kan læse mere om TV 2 | ØSTJYLLAND på www.tv2oj.dk.