Elevrådsformænd: God idé at fordele gymnasieelever

De to elevrådsformænd på Langkær Gymnasium Zahra Sedwick og Alaa Al Chadi mener, at debatten om fordeling af gymnasieelever fylder alt for meget

03:17

Både Zahra Sedwick og Alaa Al Chadi mener, at debatten om fordeling af gymnasieelever fylder alt for meget.

Zahra Sedwick og Alaa Al Chadi går begge på Langkær Gymnasium i Tilst.

Som elevrådsformænd har de fulgt debatten om de så omtalte fordelingsregler for gymnasierne i Aarhus. Fordelingsreglerne er netop blevet justeret af alle STX-rektorer i Østjylland og Region Midtjylland.

Selve idéen synes jeg er god. For når man kigger på procentdelen af anden etniske danskere, som er fordelt på de forskellige gymnasier, så er der et problem.

Zahra Sedwick, Elevrådsformand, Langkær Gymnasium

Fordelingsreglerne gør det muligt at fordele ansøgere fra ”socialt udsatte og uddannelsesfremmede områder” ligeligt på de syv gymnasier i Aarhus.

Begge elevrådsformænd ser positivt på fordelingsreglerne.

- Selve idéen er god. For når man kigger på procentdelen af anden etniske danskere, som er fordelt på de forskellige gymnasier, så er der et problem, siger Zahra Sedwick.

Og Alaa Al Chadi supplerer.

- Hvis man skal lave denne fordeling, en fordeling som jeg synes er positiv, så skal den været balanceret.

Læs også Gymnasie-elever: Fordeling af elever bør ske både i top og i bund

Debat om opdeling har fyldt for meget

Både Zahra Sedwick og Alaa Al Chadi mener, at debatten om fordeling af gymnasieelever har fyldt unødvendigt meget. Begge mener de, at fælleskabet er stærkt blandt eleverne, lige meget om eleverne bliver fordelt eller ej.

- Det er et stort emne, hvor man kommer fra, og hvordan eleverne er fordelt. Men når vi er på skolen, så gør det ikke noget. Vi er bare elever og studerende, der har valgt den her skole, fordi vi går op i de linjer, der skal studeres, og vi får et fedt sammenhold, som ikke har noget at gøre med, hvor man kommer fra, fortæller Zahra Sedwick.    

Læs også Unge fra udsatte områder spredes jævnt ud på gymnasierne

For Alaa Al Chadis vedkommende ville hun dog være ked af, hvis hun var blevet tvunget til at gå på et andet gymnasium end Langkær.

- Jeg ville virkelig være ked af det, for jeg har et specielt forhold til Langkær. Ikke nok med at alle mine venner er her, men også det, at når jeg kommer, kan jeg sige hej til en 1 G’er, fordi jeg har et bredt forhold til alle på skolen,    

Men de nye regler skal Langkær Gymnasium modtage ansøgere fra socialt udsatte områder i en jævn fordeling sammen med de andre seks gymnasier.

Øverst kan du se et interview med Zahra Sedwick og Alaa Al Chadi.