12-årige Benjamin protesterede mod skole-besparelser

Tirsdag aften blev der afholdt protestmøde om de varslede besparelser på specialskoleområdet i Randers.

03:54

VIDEO: Randers Kommune skal spare. Nu lægges der op til, at en stor del af besparelserne skal komme fra specialskoleområdet. Hør hele interviewet med Lise-Lotte Leervad Larsen (S) og Rosa Lykke Yde (SF) her.

Hvorfor skal min uddannelse spares væk?

Sådan havde Benjamin Prostrup på 12 år skrevet på et skilt til aftenens protestmøde i Fritidscenteret i Randers.

Læs også Bettina frygter for sin datters fremtid: Kommune vil spare på de svageste børn

Kommunen skal nemlig spare, og ifølge et udkast til en nedskæringsplan, skal 38 millioner kroner hentes fra specialskoleområdet.

01:56

VIDEO: Forældre til børn med specielle behov frygter, at besparelser i Randers Kommune vil få fatale følger for deres børn. Se indslaget med en af forældrene her. 

Luk video

Det betyder, at børn som Benjamin Prostrup måske ikke længere kan få det specialtilbud, de er berettiget til i dag.

Derfor var børn og forældre dukket op til protestmøde for at fortælle politikerne, hvor meget det ville betyde for dem, hvis der spares på specialskoleområdet.  

Selvom der generelt var forståelse for forældrenes frustration, kunne ingen politikere komme med løfter.

Læs også Million-besparelser i Randers: Halvdelen kan ramme de ældre

Hos Socialdemokratiet var man overrasket over den store besparelse, der lægges op til i udkastet. Alligevel kunne Lise-Lotte Leervad Larsen ikke afvise, at besparelserne kan blive en realitet.

- Jeg kan ikke garantere noget som helst. Det handler om, at vi står overfor en situation, hvor vi skal finde et økonomisk råderum, hvis vi vil fjerne nogle af de her besparelser, og så må vi se, hvad vi politisk kan blive enige om. Vi lytter til, hvad folk har på hjertet, siger Lise-Lotte Leervad Larsen (S) fra Skole- og Uddannelsesudvalget til TV2 ØSTJYLLAND.

02:07

VIDEO: Protestmødet er arrangeret af en forælder, der længe har kæmpet imod kommunens spareplaner. Se hele indslaget her. 

Luk video

Rosa Lykke Yde (SF), der også er medlem af Skole- og Uddannelsesudvalget, vil kæmpe for, at der ikke skal spares på området.

- Mit mandat skal arbejde benhårdt for at sikre, at inklusionsopgaven bliver løst i Randers Kommune. Opgaven skal løses, det er vi alle sammen klar over. Man gør det ikke ved at fjerne penge fra skoleområdet. Så vil jeg kæmpe for at få de største og grimmeste besparelser af bordet, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Randers Kommune står foran store besparelser, og alene i 2020 skal der findes 41 millioner kroner. Besparelser, der går værst udover specialskoleområdet og de ældre. 

Specialskoleområdet er bare ét af de steder, som Randers Kommune overvejer at spare på. Der skal spares 305 millioner kroner i Randers Kommune over en fireårig periode. Allerede i 2020 skal der findes 41 millioner kroner. Hvor pengene skal komme fra, er man dog ikke helt enige om politisk.

Det vides endnu ikke, hvornår forældrene får at vide, om besparelserne bliver en realitet.