Ebeltoft bliver hjemsted for internationale kunstnere

Den ny Maltfabrik kommer til at huse Danmarks nye opholdssted for internationale kunstnere. Udnævnelsen vækker lokal jubel

01:25

Danmarks nye opholdssted for internationale kunstnere kommer hverken til at ligge i Aarhus, København eller Odense - men i Ebeltoft på Djursland. 

Statens Kunstfond har netop udpeget Danmarks kommende internationale residency - som det hedder - for kunstnere. 

Jamen, det her er ligesom at vinde i lotto.

Kristian Krog, direktør, Den ny Maltfabrik i Ebeltoft

Det betyder, at den karakteristiske røde maltfabrik i løbet af de næste par år blive renoveret og udviklet med den ambition at skabe et samlingspunkt for kunst, kultur og kreativitet i Østjylland. 

Læs også Sådan kommer Den Ny Maltfabrik til at se ud

Kristian Krog, Den ny Maltfabriks direktør, jubler over udnævnelsen.  

- Jamen, det her er ligesom at vinde i lotto. Det er det. For på en eller anden måde har vi lagt vejen ud fra start og tænkt, at hvis vi er rigtig heldige, så lykkes vi. Og ja, drømme går i opfyldelse, siger han.

Kristian Krog er direktør for Den ny Maltfabrik i Ebeltoft.

Der skal bygges atelier, værksteder og fire lejligheder til internationale kunstnere.

Her skal de bo fire måneder ad gangen og rejse ud i landet derfra.

- Det er noget, som vil give kæmpe effekt lokalt, men også sprede sig ud nationalt. Det er alt det, som vi drømmer om, siger Kristian Krog.

Statens Kunstfond har givet 1,8 mio. kroner i første omgang, og giver 1,8 mio. kroner til, hvis projektet varer fire år.

Region Midtjylland har bidraget med 1 mio. kroner til arbejdet med ansøgningen og med at få det klar til start i 2019. 

 

Lørdag holder Kristian Krog og de øvrige kræfter bag Den ny Maltfabrik den sidste fest på maltfabrikken, inden stilladserne sættes op, og den store ombygning går i gang. 

Læs også Millioner til Ebeltofts gamle maltfabrik

Ambitionerne er store.

- Det her skal ikke bare være et sted, hvor kunstnere sidder og kigger ud over vandet. Det skal være noget, som binder Danmark sammen. For os i Ebeltoft er det stort, og det er nok målet for succes, siger Kristian Krog.

Øverst kan du se mere om planerne. 

01:02

TV2 ØSTJYLLAND var med til festen lørdag aften. Se interviewet med Kristian Krog, direktør for Den ny Maltfabrik.

Luk video