Sådan kommer Den Ny Maltfabrik til at se ud

Nu er planerne for den gamle maltfabrik i Ebeltoft klar. Stedet bliver centrum for et hav af aktiviteter

Ebeltofts gamle maltfabrik skal omdannes til et samlingssted for byens borgere. Det har længe været kendt, men nu er de konkrete planer for stedets udseende og udformning fastlagt. Det har folkene bag gjort gennem en arkitektkonkurrence, som Praksis Arkitekter vandt.

- De har skabt nogle billeder med den gamle bygning i centrum for alle aktiviteterne, og det har man formået med respekt for og i harmoni med det historiske. Det er blevet rigtig godt, siger direktøren for Den Ny Maltfabrik, Kristian Krog, til tv2oj.dk.

I alt 5000 kvadratmeter med maltfabrikken som udgangspunkt skal omdannes til rum for en lang række virksomheder og kulturelle tilbud i midten af Ebeltoft.

- Der bliver en bred palet af funktioner – mikrobyggeri, madværksteder, kontorfællesskaber, et spillested, bibliotek og museum for blot at nævne nogle af dem, lyder det fra Kristian Krog.

Koster 150 mio. kr.
Det er målet, at maltfabrikken skal blive byens nye samlingssted, men det er ikke altafgørende, at der kommer mange tusinde besøgende om året.

- Ebeltoft er jo speciel på den måde, at der bor 5000 her uden for sæsonen og 50.000 i den. Men det nye sted vil blive hjemsted for flere virksomheder, og eksempelvis spillestedet vil kun få plads til 200 gæster, forklarer direktøren.

Som det ser ud lige nu står Den Ny Maltfabrik færdig i midten af 2019. Byggeriet går i gang til september næste år, når alle tilladelser og lokalplanen er på plads. Endnu mangler også 20 % af budgettet at blive skaffet.

- Vi har fået store bidrag fra fonde, puljer og mange lokale sponsorer, der har hjulpet projektet på vej. De har været meget vigtige. Det bliver nu min opgave at finde de resterende penge, siger Kristian Krog.

Udgiften til projektet løber op i 150 mio. kroner, hvor Syddjurs Kommune så bidrager med de 32. Resten findes altså fra øvrige bidragsydere.    

Sådan kommer Ebeltoft med Den Ny Maltfabrik til at se ud fra vandsiden. 
Sådan kommer Ebeltoft med Den Ny Maltfabrik til at se ud fra vandsiden.  Foto: pressefoto

 

Mette Frederiksen pressemøde

Folketinget skal beslutte, om Mette Frederiksen skal for en rigsret

gravid gravide kvinde kvinder barsel barselsorlov fødsel fødsler mave graviditet børn barn baby

Politikere stiller spørgsmål: Online fødselsforberedelse bør kunne tilbydes

Endelave vaccination

Flere vaccine-steder åbnes i Østjylland: Ældre skal hjælpes med andet stik

Vaccine dosis.

Dansk efterspørgsel på vaccine-rejser til Dubai: - Det er helt absurd

Float Studio (1)

Lukket fire gange af politiet: Nu forklarer ejer, hvorfor han bryder coronareglerne

Hund i sne

Udbredt sne over store dele af landet i nat