Dronning Margrethe: Dobbelt-a ser godt ud til Aarhus

04:37

Da Aarhus Kommune i 2010 ændrede byens stavemåde fra å til dobbelt-a skabt det en del debat. Landets dronning mener dog, at den nye stavemåde klæder byens navn

Som mange andre byer ændrer Aarhus sig også hele tiden. Det gælder også, hvordan man reklamerer for byen ude i verdenen.

Det er blandt andet blevet til nye slogans, som ikke blev så velmodtaget, og så er måden, man staver byens navn, også blevet ændret et par gange. Først fra Aarhus til Århus og så den anden vej igen. 

Aarhus Kommune valgte i 2010 at ændre bynavnets stavemåde  fra Århus til Aarhus.

Det har ført til mange diskussioner mellem aarhusianerne. Nogle foretrækker det ene, andre foretrækker det andet, men hvad tænker dronningen egentlig?

- Å’et blev indført lige omkring det tidspunkt, jeg lærte at skrive, men jeg synes faktisk, at dobbelt-a’et ser godt ud i Aarhus. Det synes jeg faktisk, at det gør, siger dronning Margrethe.

Verdens mindste storby?

Er Aarhus en storby?

Det er jo øjnene, der ser. Men mange aarhusianere vil nok se deres by som en storby og sig selv som storbyboere. Også landets regent ser den jyske by som stor, i hvert fald i dansk perspektiv.

Læs også Dronningen om Aarhus’ udvikling: Vigtigt at holde fast i byens rødder

- Målt med europæisk alen er det jo ikke en særlig stor by. Målt i Danmark er det jo den største by, som ikke er København. Så den er virkelig stor, og landet er jo som bekendt ikke voldsom stort, og vi er heller ikke så vældig mange mennesker. Så det er fint, at der ikke bare er en hovedstad, som vejer voldsomt til, men at der er en anden storby i landet med en selvfølelse og en viden om sig selv, og en glæde over sin egen størrelse, som er meget vigtig, siger dronning Margrethe.

Dronningen har igennem årene brugt meget af sin tid i Aarhus, hvor hun har residensen Marselisborg Slot. Her fejrer den royale familie ofte både jul og påske, mens store dele af sommeren også bliver tilbragt på slottet i det sydlige Aarhus.

Aarhus har ikke så travlt længere med at hævde, at den er Jyllands største by, for det ved den jo godt, at den er.

Dronning Margrethe

Og her har dronningen kunne se den udvikling, der er sket. Ikke bare i byen, men også i aarhusianernes egen selvopfattelse, som hun mener, har rykket sig meget.

- Aarhus har ikke så travlt længere med at hævde, at den er Jyllands største by, for det ved den jo godt, at den er, og det er slet ikke til at komme uden om. At København er hovedstad, giver jo den en vægt, som ingen andre kan have eller skal have, men Aarhus har sin egen identitet.

Tilknytningen til byen består

Det er ikke nogen hemmelighed, at dronning Margrethe føler en stor tilknytning til Aarhus. Hun har tilbragt en del af sin studietid i byen og er efterfølgende kommet der tit.

Og dronningen forventer ikke, at aarhusianerne kommer til at se mindre til den royale familie, selv når der på et tidspunkt er et nyt overhoved i familien.

- Frederik har jo gået på universitetet her, og han har til forskel for mig gennemført et helt studie her, så han har jo også derved en helt personlig tilknytning til byen.

Se hele interviewet med dronning Margrethe her:

20:18 Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig