Det kunne have været os
DSU i Aarhus plejer at være med på Utøya
Det var nærmest et tilfælde, at der ikke var østjyske DSU-medlemmer til stede på Utøya, da den 32-årige Anders Breivik i går var årsag til at mere end 80 unge mennesker omkom.
- Det kunne lige så godt have været nogle af vores medlemmer, for vi plejer at være med, siger formanden for DSU i Aarhus, Signe Grønnegaard Christiansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Men fordi vi skal til en stor festival i Østrig i næste uge, var der ingen danskere med i Norge i år - det kunne lige så godt have været mine kammerater, siger hun
Hun understreger behovet for at stå sammen og ikke lade sig styre af frygten.
DSU?ere fra Aarhus deltager i en mindehøjtidelighed i København i aften.
Se interviewet med Signe Grønnegaard Christiansen ovenfor.
Se hele indslaget i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND