- Det gavner forbrugerne

Grønnere el og fjernvarme fra Studstrupværket

01:04

1 af 2

Det gavner ikke kun miljøet, men også forbrugerne, at Studstrupværket ved Aarhus i fremtiden skal fyre med træpiller i stedet for kul.

Det mener koncerndirektør i Dong Energy Thomas Dalsgaard.

Ifølge ham sikrer omlægningen af Studstrupværket, at der bliver en større stabilitet i leverancerne af el og fjernvarme fra Studstrupværket.

- Forbrugerne er sikret en konkurrencedygtig pris på varmen samtidig med en endnu større forsyningssikkerhed end i dag. Nu får vi både mulighed for at fyre med træpiller, men også stadigvæk mulighed for at fyre med kul, hvis forsyningen af træpiller af en eller anden grund skulle svigte, siger Thomas Dalsgaard i et direkte interview på TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Fjernvarmen bliver grøn

Studstrupværket leverer omkring 80 procent af fjernvarmen til Aarhus og omegn. I alt koster omlægningen af Studstrupværket 1,3 mia. kr.

Ombygningen af kraftværket er delt op i to faser: En levetidsforlængelse af blok 3, som allerede er i gang, og en efterfølgende konvertering til at kunne fyre med biomasse, som igangsættes nu.

Den samlede ombygning ventes afsluttet til efteråret 2016.

Se hele interviewet med Thomas Dalsgaard i videoen øverst på siden.