Datojæger må igen handle i SuperBrugsen
Coop undskylder for, at en kvinde, der fandt for gamle varer i en butik, blev smidt ud af butikken.
Først fandt hun af tre omgange for gamle varer i SuperBrugsen i Jægergårdsgade i Århus. Så fik hun forbud mod at komme i butikken. Men nu må Beth Merit igen gerne handle i butikken.
Det slår Coop's informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, fast.
- En beklagelig hændelse. Vi vil nu tage kontakt til kunden og fortælle hende, at hun atter er velkommen i SuperBrugsen, for naturligvis bliver man ikke erklæret for uønsket i vores butikker, fordi man finder en vare, der er for gammel. Den slags betragter vi normalt som tjenester, kunderne gør os, siger han til Århus Stiftstidende.
Læs også: http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=15892" target="_blank">Fandt gamle varer - nu uønsket i butikken (11/9)