Country-festival uden ballade
Der røg formentligt en del fadøl ned under weekendens Country Music Festival i Silkeborg, men næverne blev i ro.
11. aug 2008, kl. 12:58
Mere end 30 dage gammel
Over 10.000 havde fundet vej til årets udgave af Country Music Festival i Silkeborg. Og det var square-dance og ikke ballade, folk var kommet for.
- Jeg har faktisk intet i min døgnrapport, der har noget med festivalen eller ekstra mennesker i byen at gøre. Ingen saloon-slagsmål eller noget som helst, det har været en meget fredelig weekend for os, fortæller politikommisær John Toft fra Silkeborg Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er 23. gang, at festivalen blev afholdt. Den bød på mere end 20 bands fra syv forskellige lande.