Brand på losseplads
10-12 mand kæmpede mod flammerne
4. mar 2013, kl. 19:25
Mere end 30 dage gammel
En større brand raserede en losseplads mellem Kjellerup og Silkeborg mandag aften.
10-12 brandfolk kæmpede mod flammerne på en genbrugsstation på Tandskovvej mellem Kjellerup og Silkeborg.
Der var angiveligt gået ild i et materiale, der ikke burde kunne brænde, og det voldt brandfolkene så store problemer, at de måtte skille det brændende materiale ad med en gummiged, oplyser Silkeborg Brand- og Redning.
Hvad der er skyld i branden, ved Silkeborg Brand- og redning endnu ikke.