Brand i bybus
Morgentrafikanterne på Vejlby Ringvej måtte væbne sig med tålmodighed, da en brand i en bybus blokerede trafikken.
10. apr 2008, kl. 08:28
Mere end 30 dage gammel
Trafikken på Vejlby Ringvej i Århus stod stille i to timer da der i morges gik ild i en bybus.
Chaufføren var på vej ud på sin rute og havde ingen passagerer med.
Han forsøgte forgæves at slukke ilden, der opstod i bussens motorrum.
Århus Brandvæsen fik dog hurtigt ilden under kontrol.