Brand: Det ryger stadig
Stadig røg fra brændende genbrugsfabrik
14. maj 2013, kl. 15:58
Mere end 30 dage gammel
Det brænder stadig fra en lagerhal med computerskrot i Risskov i det nordlige Aarhus.
Branden på genbrugsfabrikken Averhoff på Lystrupvej brød ud ved 10-tiden tirsdag formiddag.
Siden har brandvæsenet kæmpet med flammerne i den brændende bygning.
- Vi er ved at have styr på selve brande. Der vil stadig være en del røgudvikling. Det vil fortsætte nogle timer endnu, siger indsatsleder Steen Bøje fra Aarhus Brand og Redning til TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 14.30 tirsdag eftermiddag.
Politiet opfordrer stadig beboerne i området til at holde sig indendøre og lukke vinduerne. Det er uvist, om røgen er sundhedsskadelig.
Øverst på siden kan du se en kort live-reportage fra tirsdagens nyhedsudsendelse kl. 14.30.