Brabrand snublede: Festen udsat – og i fare

Brabrand IF tabte hjemme med 0-1 til Kolding og kiksede oprykning til 1. division i denne omgang

Uafgjort var nok for Brabrand IF, der i dag kunne spille sig op i fodboldens 1. division i hjemmekampen mod Kolding IF, der er den direkte konkurrent om den sidste oprykningsplads.

Men planen blev forpurret. Kolding vandt 1-0, og nu er der lagt op til en gyser af karat i sidste spillerunde. 

Læs også SIF slog østjysk 2. divisionshold i sikker stil

Efter 69 minutter scorede Martin Hedeager Jensen for Kolding, og det var nok til at sikre sejren.

Bedste kort på hånden

Nu resterer der kun en enkelt runde, og trods nederlaget er det stadig Brabrand IF, der står med de bedste kort på hånden.

Brabrand er nemlig stadig et enkelt point foran Kolding IF før den sidste kamp. 

Læs også Av, av: Brabrand lukkede to ind i overtiden og smed sejren

Her skal Brabrand møde Dalum, der ligger næstsidst, på udebane. Kolding tager hjemme imod Hvidovre, og de kan altså snyde Brabrand for oprykningspladsen, hvis de tager sejren mod Hvidovre, og Brabrand samtidig ikke vinder ude over Dalum.

Brabrand – Kolding IF 0-1 (0-0)

0-1 Martin Hedeager Jensen (69. min.)

Tilskuere: 631