Børnevalg i Østjylland

Skanderborg og Randers Kommune er med i 'børnevalg 2015'

01:52

1 af 2

Ideen udspringer fra Ballerup, men nu er Randers og Skanderborg Kommune hoppet med på vognen.

Der skal nemlig være børnevalg, og det er med kandidater som Pippi Langstrømpe, Rasmus Klump og Kasper, Jesper og Jonathan.

Pippi Langstrømpe går til valg på 'nej til kedelige ting', mens Rasmus Klumb indtager det populære synspunkt 'ja til pandekager - hver dag'.

Og den er jo svær at argumentere imod.

Meningen med børnevalget er, at børnene skal lære om demokrati og deltagelse, men også, at de skal lære at læse.

- Gummi-Tarzan og Pippi er jo meget tunge emner, der også kommer op, og som i virkeligheden er dybt komplicerede, men som også i en barns virkelighed kan forstås på mange planer, eller også kommer de senere til det, og på den måde kommer de måske til at forstå, hvad demokrati handler om, siger Anne Sofie Flintholm, der er bibliotekar på Galten Bibliotek.

Du kan se hele indslaget om børnevalget i videoen øverst i artiklen.