Boligforening vil have 'ghetto' ud af 'ghettolisten'

Brabrand Boligforening mener højest, at det kan have en negativ effekt, at man kalder områder for ghettoer

01:37

Berlingske skriver onsdag, at beboersammensætningen i de 31 boligområder, som i 2014 kom på ghettolisten, stort set er den samme som for 30 år siden.

Og spørger man administrerende direktør hos Brabrand Boligforening Keld Laursen er ghettolisten heller ikke fordrende for udvikling i området. 

Læs også I Gellerupparken håber man at ghettolisten forsvinder

- At bruge begrebet ghetto kan virke stigmatiserende og bidrage til at fastholde den position, området har i dag. Så det ville være fornuftigt at lade være med at bruge det ord, men det er ikke alene det, der løser problemet, siger han.

Han understreger, at der gerne må kunne måles effekt af konkrete tiltag i problemfyldte områder, men at han frygter, at ghettolisten gør mere skade end gavn.

Desuden mener han, at effekterne af investeringen i Gellerup-området sagtens kan mærkes.

Læs også Aarhus vil have dispensation til at hjælpe med huslejen

- Vi er gået fra at tale om det til at gøre noget ved det. Vi har nedrevet fem boligblokke, vi har skabt tre nye tværgående veje for at åbne området op, og vi er i færd med at tilføre arbejdspladser og andre boligformer til området for at skabe en blandet by. Så den utålmodighed der er hos mange om, at der skal kunne ses forandringer, kan man begynde at se de næste år, siger Keld Laursen. 

- Det er veldokumenteret, at den sociale kapital hos de mennesker, der flytter ind i området er lavere end hos dem, der flytter ud. (…) Man kan ikke sige, at midlerne ikke har haft effekt, siger han.

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.