Bjørne tabte på målstregen

Led knebent nederlag i europæisk turnering

Foto: Canal Digital Ligaen

Der var spænding til det sidste, da Bakken Bears går aftes mødte det finske hold med det mundrette navn, Team TEHO Sport Kotka.

Kampen var en del af EuroChallenge og blev spillet på hjemmebane i Vejlby Risskov-hallen. Det skulle vise sig at blive en rigtig tæt kamp, hvor aarhusianerne kun lige manglede det sidste for at komme helt i mål.

Bakken Bears tabte med bare 86-90 til Team TEHO Sport Kotka.

Nederlaget betyder dog ikke, at holdet er ude af EuroChallenge. Der venter nemlig fire kampe mod henholdsvis Tsmoki Minsk og Ural Ekaterinburg - to på hjemmebane og to på udebane.