Besøgshunde har virkning

02:18

1 af 2

Dokumenterer Fidos effekt på ældre og demente

Ny forskning kan endelig dokumentere, at besøgshunde har en gavnlig, positiv effekt på ældre og dementramte.

Det er konklusionen i et netop offentliggjort forskningsprojekt fra TrygFonden. Hunde giver umiddelbar respons til de ældre og demensramte, og sammenlignet med robotsæler og demensbamser er det også hundene, som er bedst til at fastholde de ældres lyst til at tale til dem.

Den nye viden peger på, at kommunerne på en relativ nem og billig måde kan forbedre trivslen og hverdagen blandt beboerne på plejecentrene.

Mandag bliver de danske forskningsresultater præsenteret på en konference i Chicago. Bag projektet står ph.d. og seniorforsker Karen Thodberg fra Aarhus Universitet, og hun har fået økonomisk hjælp fra TrygFonden, som driver Danmarks eneste landsdækkende besøgshundeordning.

- De resultater, som Karen Thodberg netop har præsenteret for os i Chicago, bekræfter vores antagelser om, at besøgshunde kan være en gavnlig aktivitet for ældre og demensramte på plejecentrene. Samtidig åbner resultaterne for nye og spændende muligheder inden for brug af hunde i ældreplejen, siger underdirektør Trine Heidemann fra TrygFonden.

I marts måned anmodede Aarhus Kommune TrygFonden om at besøgshunde, fordi man så den gavnlige effekt, de kunne have.

Da vurderede TrygFonden, at der var brug for fire hunde på hvert lokalcenter.

Se indslag om besøgshunde øverst i artiklen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig