Beach-herrer tabte semifinale
Ærgerligt dansk nederlag ved EM i Randers
14. jul 2013, kl. 11:57
Mere end 30 dage gammel
Det danske herre-landshold forspildte lørdag chancen for at vinde guld ved EM i Beach Handball i Randers.
Det danske landshold lagde ellers godt ud i semifinalen mod Kroatien, hvor 1. halvleg blev vundet 24-21.
Danskerne formåede dog ikke at fortsætte de gode takter i 2. halvleg, der blev tabt med hele 13-26.
I den afsluttende shoot-out var Kroatien bedst. Dermed må Danmark nøjes med at spille om bronzen, når Hans Lindberg og co. søndag kl. 17 møder Serbien på Tronholmen i Randers.