Bål på Tunø satte himmel og hav i bevægelse

Brandbilen måtte sendes med færgen til Tunø. Foto: Morten Rasmussen

Brandfolk blev onsdag fløjet til Tunø, mens brandbilen måtte tage færgen

Når det brænder på Tunø, kræver det en del logistik at få brandfolkene sendt til den lille ø i Kattegat.

Det var også tilfældet onsdag, hvor brandfolk fra Odder blev fløjet til Tunø i en helikopter, mens brandbilen blev sendt med færgen fra Hou.

Det viste sig, at alt åndede fred og idyl, da brandfolkene nåede frem. Der var ganske vist ild, med det var helt efter planen. 

- Der var tale om et kontrolleret bål. Røgen drev ud over vandet, og det var den, som anmelderen havde set fra en båd, siger indsatsleder Lars Rye fra Odder Brandvæsen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Kendt Randers-restaurant lammet af brand før ferien

Der er intet at udsætte på folkene, der havde tændt bålet.

- De har intet ulovligt gjort. De har gjort det hele efter bogen. De havde også lagt en pumpe ned til vandet, så de var klar, hvis der skulle ske noget uforudset, siger Lars Rye. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig