Anholdt for voldtægt af ekskæreste

44-årig mand anholdt af politiet

Foto: Colourbox

Foto: Google Maps

1 af 2

En 44-årig mand er blevet anholdt af politiet, efter at en kvinde angiveligt er blevet voldtaget i en lejlighed i Aarhus.

Anmeldelsen kommer fra en 35-årig kvinde. Hun har tidligere været kæreste med den 44-årige mand.

Ifølge Østjyllands Politi fandt voldtægten sted i en lejlighed på Gudsrunsvej i Brabrand i den vestlige del af byen.

Politiet søger vidner til groft voldtægtsforsøg

Den 35-årige kvinde har fortalt politiet, at hun blev udsat for voldtægt kl. 18.30 fredag aften.

- Vi får anmeldelsen klokken 19, og manden bliver efterfølgende anholdt i lejligheden, fortæller vagtchef Per Bennekov til Ritzau.

Den 44-årige mand bliver lørdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved byretten i Aarhus. Her vil politiet kræve ham varetægtsfængslet.

Østjyllands Politi ønsker ikke at oplyse mere om sagen, fortæller vagtchef Per Bennekov.