Anholdt for halvt år gammel hjemmerøveri

Østjyllands politi har anholdt en mand for et groft hjemmerøveri mod en 67-årig kørestolsbruger i Kolind i december sidste år.

Om aftenen den 12. december sidste år trængte to mænd ind i den 67-årige kørestolsbrugers hjem i Kolind. De truede manden med en pistol, og da han ikke reagerede hurtigt nok, slog de ham brutalt, så hans kørestol væltede.

Mere end seks måneder senere er det nu lykkedes for Østjyllans Politi at anholde en 19-årig mand for hjemmerøveriet.

Den 19-årige mand er fra Grenå og fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.