Anders' store tale
Stammere skulle i dag holde tale for offentligheden
Omkring 60 stammere var i dag samlet på Immervad i Aarhus C.
Stammerne er på et firedagskursus, hvor de skal lære nye teknikker til at kontrollere deres stammen og ikke mindst til at overvinde frygten for at henvende sig til fremmede og for at tale i det offentlige rum.
I dag skulle de stå den helt store test. At holde deres første tale. Deres første tale i det offentlige rum - på en ølkasse.
- Der er rigtig mange følelser på spil. Det er en kæmpe overvindelse at stå overfor så mange mennesker og tale, men det er gået rigtig godt, forklarer Daniel Kusk, der arrangør og kursusholder af The McGuire Programme, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Det her har været en af de største oplevelser i mit liv. Det er meget følelsesmæssigt at tale om min stammen og vise, at jeg stammer, siger 20-årige Anders Vagn Kodahl blandt andet i sin tale.
Hør hele Anders' meget rørende tale i klippet øverst.