Amerikansk ambassadør gæster Aarhus første gang: Mød hende her

Den nyudvalgte amerikanske ambassadør, Carla Sands, besøger lige nu Aarhus for første gang

03:22

VIDEO: Mød den amerikanske ambassadør, Carla Sands, der lige nu besøger Aarhus for første gang.

I disse dage besøger den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, Aarhus for første gang. Hun besøger byen i to dage, hvor hun blandt andet har været på besøg på Aarhus Rådhus og Vestas.

Men hvem er hun egentlig?

TV2 ØSTJYLLAND har mødt hende til en lille snak.

Læs også LIVE: Rufus Gifford siger farvel til Østjylland

Første møde med Aarhus

Carla Sands er 57 år og bor lige nu med sin 17-årige datter i ambassadørboligen Rydhave i Charlottenlund. Hun blev taget i ed som Danmarks amerikanske ambassadør den 15. december 2017, og hun er derfor republikaner og repræsenterer den amerikanske præsident, Donald Trump.

- Dengang fik jeg et opkald, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville være villig til at komme til Danmark. Og mit øjeblikkelige svar var: JA, siger hun med et stort smil på læben. 

Carla Sands er den amerikanske ambassadør i Danmark. Hun bor til daglig i ambassadørboligen Rydhave i Charlottenlund. Hun overtager posten efter Rufus Gifford. Foto: Thomas Lekfeldt - Ritzau Scanpix

I går ankom hun så til Aarhus, hvor hun var på besøg på rådhuset. Og dét var hun særligt begejstret for.

- I går fik jeg set jeres smukke rådhus med de helt fantastiske træpaneler. Så det er virkelig en fornøjelse at være her og se jeres arkitektur og design. Og så har jeg også besøgt Vestas og har lært lidt om vindenergi, siger Carla Sands.

Jeg har været i København, siden jeg kom hertil i begyndelsen af december. Så jeg har flere gange sagt til teamet på ambassaden, at jeg virkelig gerne vil ud og møde andre danskere i forskellige områder.

Carla Sands, ambassadør

Hun mødtes i går også til middag med blandt andre Jacob Bundsgaard, Aarhus' borgmester, Jacob Nybroe, chefredaktør for Jyllands-Posten, og Rebecca Matthews, direktør for Kulturhovedstaden 2017.

Og det er da også på ambassadørens eget initiativ, at hun nu har sin første officielle tur uden for hovedstaden.

- Jeg har været i København, siden jeg kom hertil i begyndelsen af december. Så jeg har flere gange sagt til teamet på ambassaden, at jeg virkelig gerne vil ud og møde andre danskere i forskellige områder, siger hun og tilføjer, at hun helt bestemt kommer på besøg igen, og forhåbentlig inden for kort tid.

Carla Sands har en fortid som skuespiller og har blandt andet spillet med i tv-serien Glamour.  Foto: Thomas Lekfeldt - Ritzau Scanpix

Carla Sands er kunstsamler, og derfor var det også oplagt for hende at besøge Aarhus' kunstmuseum, ARoS, i går.

Læs også Rufus Gifford til danskerne: I burde prale noget mere

Skuespiller, kiropraktor, glutenfri og enke

Carla Sands er opvokset i Pennsylvania og har efterfølgende boet i blandt andet Atlanta og New York City. Men i det meste af hendes voksenliv har hun dog boet i Los Angeles, Californien.

I går fik jeg set jeres smukke rådhus med de helt fantastiske træpaneler. Så det er virkelig en fornøjelse at være her og se jeres arkitektur og design.

Carla Sands, ambassadør

Hun er en kvinde, der har haft mange forskellige titler på CV'et. 

I starten af 20'erne gik hun under titlen som skuespiller. Hun har blandt andet medvirket i ni afsnit af den populære tv-serie "Glamour", i film og i mange forskellige reklamer - blandt andet for Mercedes-Benz.

Den tidligere skuespiller er også uddannet kiropraktor. Og senest har hun arbejdet som ejendomsinvestor i den familieejede virksomhed Vintage Capital Group, hvilket er en post, hun har overtaget fra sin mand, Fred Sands, der døde i 2015.

I dag, fredag, har hun så været på besøg hos den danske vindmøllegigant, Vestas, hvor hun har lært om produktionen af vindenergi.

Læs også Video: Rufus Gifford i Aarhus - se hans guldkorn her