Alvorligt syge får døgnvagt
Ordningen skal begrænse genindlæggelser
Region Midtjylland får på søndag som den første region i landet palliative døgnvagt.
Det betyder, at vagtlæger, hospitalslæger og sygerplejersker kan komme i kontakt med et team af specialister døgnet rundt, og ordningen kommer mange alvorligt syge til gode:
- Det kan være kræftpatienter og lunge eller hjertepatienter, der har nogle svære gener som åndenød eller kvalme, som man ikke kan løse på tilfredsstillendevis. Der har man mulighed for at kontakte døgnvagten og få rådgivning, udtaller leder af det palliative team på Aarhus Universitetshospital, Bodil Espersen til DR Østjylland.
Døgnvagten afløser en tidligere ordning, hvor det kun var muligt at få rådgvining i hverdagene mellem kl. 8 og 15.30. Håbet er at ordningen kan begrænse genindlæggelser og opslidende transporter for alvorligt syge patienter.