Ægtepar dømt for millionsvindel

Ægtepar i Silkeborg lavede storsvindel med moms. I dag fik manden fem års fængsel, konen det halve.

Ægteparret Einar og Lene Bro blev fredag ved byretten i Silkeborg idømt henholdsvis fem års fængsel og to et halvt års fængsel for omfattende momssvindel gennem indsmugling og handel med mobiltelefoner.

Samtidig blev de dømt til at betale en bøde på tilsammen 37,2 millioner kroner.

De to dømte var ikke selv til stede ved domsafsigelsen. /ritzau/