Ad: Mider fundet i chiliflager fra østjysk virksomhed
Megafood fra Brabrand har tilbagekaldt økologiske chiliflager fra Änglamark, fordi der er fundet spindemider i nogle af pakkerne
Chiliflager med mider! Det lyder ikke ligefrem som nogen lækker kombination. Men ikke desto mindre så er der risiko for det i pakninger med Änglemark økologiske chiliflager fra Megafood i Brabrand.
Derfor tilbagekalder virksomheden nu et parti af flagerne. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
- Det er i Änglamark økologiske chiliflager á 23 gram, som har sidste holdbarhedsdato den 25. september 2019, at der er risiko for forekomst af spindemider, oplyser Fødevarestyrelsen.
Chiliflagerne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Daglibrugsen og Brugsen landet over samt via hjemmesiden coop.dk/mad.
Læs også
- Tilstedeværelsen af spindemider medfører, at produktet er vurderet uegnet til at spise. Forbrugere rådes til at kassere varen eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt, lyder det videre fra Fødevarestyrelsen.