Aarhusianere tæt på slutspillet
Sikker udesejr over Ringsted
24. feb 2013, kl. 13:26
Mere end 30 dage gammel
Århus Håndbold er formentlig igen i år blandt de otte klubber, der i slutspillet skal kæmpe om det danske mesterskab.
Lørdag vandt aarhusianerne på udebane sikkert med 33-27 over TMS Ringsted.
Med sejren konsoliderede Århus Håndbold deres sjetteplads i herrernes håndboldliga. Østjyderne har nu et forspring på fem point ned til den niendeplads, der netop ikke giver adgang til slutspillet.
Der resterer stadig fem spillerunder i grundspillet.