73-årig druknet
En 73-årig mand mistede tirsdag livet, da et kraftigt vindstød blæste ham i lystbådehavnen i Horsens.
25. aug 2010, kl. 11:11
Mere end 30 dage gammel
Et vidne så tirsdag eftermiddag den 73-årige mand falde i vandet fra en bådebro i Horsens Lystbådehavn. Det skriver Horsens Folkeblad.
I sin båd skyndte vidnet sig hen til manden, men det var ikke muligt at få ham op af vandet. Andre vidner kom løbende til, og det lykkedes at få den 73-årige reddet i land, men på det tidspunkt var det for sent, og genoplivningsforsøg var forgæves, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.