50 røgfri spisesteder i Århus

Halvdelen af landets totalt røgfri cafeer og restauranter ligger i Århus og omegn.

Selv om der fortsat pulses løs på de fleste restauranter og caféer, vælger flere af serveringsstederne at sende røgen helt udenfor.

Ved udgangen af 2006 er på landsplan små 100 restauranter og caféer nu 100 procent røgfri, dvs. at man overhovedet ikke må ryge indendørs. 50 af de 100 røgfri steder ligger i Århus eller byens omegn.

Det fremgår af det såkaldte røgfri register, hvor Danmarks Lungeforening siden 2005 har samlet oplysninger om røgfri restauranter, caféer og biografer. I forhold til 2005 er det en fordobling i antallet af røgfri steder. /ritzau/