27-årig overfaldet på tankstation: Gerningsmand husker intet

En mand blev umotiveret slået i hovedet, da han skulle tanke sin bil. Gerningsmanden kunne efterfølgende ikke huske episoden.

Den 27-årige blev umotiveret slået i hovedet mandag på tankstation på Rytoften i Aarhus V. Foto: Google Maps

En 27-årig mand var ved at fylde brændstof på sin varebil på Circle K i Aarhus Vest, da en anden 33-årig mand kom op på siden af bilen og kiggede ind.

- Han spørger den 27-årige, om han vil noget. Det ville han ikke. Bagefter bliver den 27-årige spurgt, om han har en cigaret, hvilket han heller ikke har, fortæller Janni Lundager fra Østjyllands Politi.

Læs også Visitationszone atter indført efter massevold

Han går helt op til ham, tager ham i kraven og slår den 27-årige i hovedet helt umotiveret.

Janni Lundager, Østjyllands Politi

Episoden fandt sted på en tankstation på Rytoften i Aarhus V mandag morgen. 

Tirsdag lykkedes det at finde gerningsmanden via tankstationens overvågningsbilleder. Foto: Google Maps

Lugtede af alkohol

Efterfølgende blev den 33-årige mere aggressiv i sin fremtoning.

- Han går helt op til ham, tager ham i kraven og slår den 27-årige i hovedet helt umotiveret, fortæller Janni Lundager.

Den 27-årige mand fortalte til politiet, at manden virkede påvirket og lugtede kraftigt af alkohol. Manden fik låst bilen og løb ind i kiosken, hvis personale kontaktede politiet. Herefter forsvandt den 33-årige fra stedet.

Han kan ikke rigtig huske noget. Om det er på grund af alkohol, ved vi ikke.

Janni Lundager, Østjyllands Politi

Tirsdag morgen lykkedes det dog politiet via overvågningsbilleder fra tankstationen at finde frem til gerningsmanden.

Læs også Aarhus Universitetshospital har brudt loven over for 1800 patienter

- Han kan ikke rigtig huske noget. Om det er på grund af alkohol, ved vi ikke. Det er en alvorlig sag, og ikke noget vi ser ofte, fortæller Janni Lundager fra Østjyllands Politi.

Den 27-årige mand slap med mærker i ansigtet.