250 høns blev udstillet og solgt i Kolind
Stor udstilling i Kolind, hvor folk kunne sikre sig friske æg fra morgenstunden
250 høns, 150 kaniner samt både ænder og duer var lørdag udstillet i Kolind i Syddjurs Kommune.
Her kunne folk komme og kigge - men også købe en høne, hvis tanken om frisklagte æg overvandt tanken om tidlige hanegal.
- Det er blevet moderne igen at have høns i haverne. Tre-fire-fem høns, så man kan samle sine egne friske æg, siger Hans Jørgen Bjerregaard, der er formand for Kolind og omegns Fjerkræklub.
En af dem, der var på udstillingen var campingpladsejer Ivan Mehlsen og hans barnebarn.
- Det kan godt ske, det bliver lidt forskelligt, vi køber. Flotte i farverne og gode æg-læggere er det, vi går efter, siger Ivan Mehlsen.
Der er nemlig mange, der forbinder de høns, man kan købe på steder som i Kolind, med gode æg og god dyrevelfærd.
- Der er nogle, der kommer og køber vores høns, fordi de ikke vil have buræg længere, siger Hans Jørgen Bjerregaard.
Få hele historien i indslaget øverst i artiklen.